Nu skaber de arbejdsglæde

Et tiltag vendte stemningen efter en fusion og fyringer på AmuSyd. Administrations- og servicepersonalet fik værktøjer, så de aktivt skaber arbejdsglæde og ved, hvordan de kan reducere deres egen stress

Først var der tre - så blev de en: 1. januar 2001 fusionerede AmuCentrene i Ribe, Sønderjylland og Trekantområdet og blev til AmuSyd. Enheden lå dog kun på overfladen - udfordringen var at få de tre meget forskellige kulturer til at forenes i en samlet organisation.
Stressniveauet var højt, for samtidigt med fusionen blev der foretaget nedskæringer, og den naturlige angst for at være den, der røg ud, fandtes overalt.
Og så kom diskussionerne mellem "dem" og "os". Hvem der var bedre end andre, hvilke afdelinger der var blevet overtaget af andre, hvem der havde magten. I en afdeling sad nerverne uden på tøjet - der havde medarbejderne været igennem nogle turbulente år.
Det første forsøg på at tackle de interne modsætninger endte anderledes end hensigten. Efter et internatforløb, hvor ideen var at snakke problemerne igennem på en god og konstruktiv måde, var grøfterne mellem grupperne blevet bredere.
- Vi havde dog lavet en tilfredshedsundersøgelse som viste, at medarbejderne egentlig var rimeligt glade for deres arbejde, men at der var forskelle på afdelingerne. Vi ønskede at reducere stressen, vende stemningen til det positive og udligne forskellene, IT- og sekretariatschef Lone Jacobsen, AmuSyd.
- Så vi så os om efter nye løsninger og valgte at gå en utraditionel vej for at skabe en fælles og positiv platform at arbejde ud fra for administrationspersonalet.
- Det endte med Projekt Arbejdsglæde, som vi lavede i samarbejde med Lisbeth Nielsson, der arbejder med NLP, kommunikation og coaching.
- Hun foreslog, at vi lod problemerne ligge - dem kender folk til hudløshed - og i stedet samledes om noget, som alle ville være med til. Og efter en runde, hvor hun mødtes med samtlige i administrationen, havde vi fået deres tilsagn om, at de gerne ville være med til at skabe mere arbejdsglæde.
- Resultatet har været godt og tilbagemeldingerne fra medarbejderne positive. Jeg oplever, at der er en stor bevidsthed om at sige ja til ting, som medarbejderne gerne vil, og de siger fra på en god måde, når tingene bliver for hårdkogte.
- Mange har været nysgerrige og åbne. De har taget de nye kommunikationsværktøjer til sig, og de bruger dem både på arbejde og privat. Og ikke mindst: De har lært at sætte fokus på sig selv i stedet for at se på andres fejl. De ser på: Hvilken rolle spiller jeg her. Og de er aktivt med til at skabe arbejdsglæde og trivsel.

Et helt anden løsning

- Filosofien til løsningen er hentet fra Einstein der siger, at man ikke kan løse et problem med den samme tankegang, som har skabt den, siger Lisbeth Nielsson, der har arbejdet med kommunikation i godt 20 år (PR), og som er Trainer of International NLP, uddannet i USA, England, Frankrig, Spanien, Italien, Danmark og Østrig.
- Jeg foreslog derfor, at vi lærte medarbejderne noget helt nyt, som intet havde med problemerne med: Hvordan vi mennesker fungerer og hvad vi kan gøre for at kommunikere godt sammen og i øvrigt bevidst at have det godt.
- Det er et emne, der interesserer hovedparten af os, blandt andet fordi vi godt ved, at størstedelen af vores mindre gode oplevelser skyldes dårlig kommunikation og misforståelser, stik modsat vores hensigt.
- De allerfleste mennesker er også meget interesseret i deres arbejde. Der er gode grunde til, at de har valgt deres fag: De kan godt lide det, de arbejder med - en gnist der kan slukkes, hvis de oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Så jeg hører sjældent et nej, når jeg spørger, om medarbejderne vil være med til at skabe arbejdsglæde. Det ville AmuSyds administrative personale da også hellere end gerne.
- Resultatet blev en kursusrække på 5 dage. Vi delte medarbejderne op i to grupper (22-27 personer i hver) og mixede dem på kryds og tværs af afdelingerne. De kom først med på et to-dages internatkursus, hvor de fik et godt indblik i, hvad der foregår inde i hovedet på os. Det er ubevidst for de fleste.
- Men samtidigt blev de udsat for en række positive oplevelser, der rystede grupperne godt sammen. De blev sendt i køkkenet for selv at lave en forrygende middag, mens andre stod for udsmykning og underholdning. Og senere på aftenen var der sved og grin, mens de forsøgt at løse hofterne for at lære at danse salsa.
- Holdene blev blandet på ny i løbet af de næste tre enkeltstående kursusdage, så alle fik lejlighed til at lære hinanden og kende. Og så lærte de om, hvordan vi skaber stress - og standser den igen - og skaber en god kommunikation og trivsel.

Coaching og et kup

- Undervejs foretog vi et kup mod ledelsen: Vi blev enige om, at vi ikke ville vente på inspiration ovenfra for at skabe arbejdsglæde, men at når hver enkelt bidrog, så kunne vi godt selv klare den opgave, siger Lisbeth Nielsson. Målet var at gøre det til et fælles ansvar - en opgave som medarbejderne med glæde tog til sig.
- Men oven i købet fik de et tilbud, som normalt er forbeholdt direktører og ledere: Hver enkelt kunne få en coaching session med mig, 1 1/2 til 2 timer i enerum, hvor vi kunne arbejde med deres personlige spørgsmål.
- Det blev en succes: Godt 80% af medarbejderne sagde ja tak.

Servicepersonalet også med

Erfaringerne fra Projekt Arbejdsglæde var positive, og ledelsen besluttede, at service-personalet skulle nyde godt af et forløb, der var tilpasset dem og som hentede inspiration i Projekt Arbejdsglæde.
Igen startede forløbet med en runde til afdelingerne for at afdække ønsker og forslag samt at give en forsmag på, hvad der var i vente.
Sevice-personalet fik et 4 dages forløb, igen med et 2 dages internatkursus som start.
- Effekten har været positiv, siger Finn Pedersen, AmuSyd's bygnings- og serviceleder. Tidligere havde jeg en række vidt forskellige afdelinger og forskellige niveauer af stress. Nu oplever jeg at have en homogen gruppe medarbejdere, der er mere tilfredse, og som arbejder sammen på en helt ny måde.
- Blandt andet har de selv foranstaltet en jobrotation, så nogle af køkkenmedarbejderne har byttet job i en periode for at lære, hvordan de gør på andre afdelinger. Og de har udvekslet maskiner og arbejdsredskaber mellem afdelingerne. Det var ikke sket tidligere.
Både Lone Jacobsen og Finn Pedersen deltog på samtlige kurser. Det har været med til at give dem et endnu bedre forhold til deres medarbejdere. Og så taler de samme sprog: De har fået en ny fælles begrebsverden. De ved, hvordan man skaber arbejdsglæde, for sig selv og andre.

Det sagde medarbejderne:

Janne Holm, fællestillidsrepræsentant satte fingeren på pulsen efter Arbejdsglædeprojektet og drog følgende konklusioner:

Et udsnit af forskellige holdninger til, hvad vi har fået ud af Arbejdsglædeprojektet:

• §Kommunikationen er blevet meget bedre, gennem forståelse for, at kollegaen ikke altid
  opfatter situationen eller opgaver som en selv via redskaber til at forbedre kommunikationen
  (hvilken type er den man kommunikerer med)
  §Redskaber til at tackle stress-situationer på en mere hensigtsmæssig måde
  §Har lært at sige fra de rigtige steder i stedet for at "brokke" rundt omkring
  §Positiv tankegang er mindre energikrævende end negativ tankegang. Positiv tankegang
  giver bedre kommunikation og mere arbejdsglæde.
  §Mange gav udtryk for, at det har været meget givtigt at lære kollegerne at kende på en anden
  måde og at lære nye kolleger fra andre geografiske afdelinger at kende uden for arbejde.

• §Har fået mange redskaber til at gøre dagligdagen nemmere både i forhold til stress og
  i forhold til følelser.
  §Er blevet meget bevidst om kommunikation og har fået gode redskaber til at forbedre
  mine muligheder for at få mit budskab forstået af andre.
  §Oplevelsen af splitkursus har været meget positiv for mig, da det gav mulighed for
  opsummering af tidligere indlærte og så at "lægge" mere viden til.
  §Det har været meget positivt, at alle i administrationen har deltaget. Det har ofte givet
  samtaler om projektet over frokostbordet. Men det har også vist sig, hvor forskelligt man
  opfatter en ellers fælles oplevelse.
  §Min generelle opfattelse er, at forståelsen for kollegerne og kommunikationen blandt
  kollegerne er blevet væsentligt forbedret.

Evaluering af kurset "Arbejdsglæde"
- fra AmuSyd's afdeling i Ribe:

Da udmeldingen om endnu "…et af de kurser" kom, var fornemmelsen helt klart, at en overvejende del af personalet tænkte ét af følgende:
-Det har vi prøvet, hvad skal dette kursus forandre, som de andre ikke har kunnet gøre.
-Hvordan kan "de" tro, at der er tid til at hive tid ud af en travl hverdag for "sådan noget pjat"
-Okay, så er der nogle penge der skal bruges igen, men hvad nytter det ????
-Ny organisation, nye ideer, meeen de bliver klogere.

De enkelte, der ikke har været rundt om disse tanker ved udsigten til at skulle deltage i endnu et holdningsbearbejdende kursus, har vist ikke haft det store behov for netop "ARBEJDSGLÆDEKURSET".
Vi snakkede meget om kurset her på afdelingen (Ribe), inden vi fik taget hul på kursusrækken, og var rørende enige om, at det i hvert fald ikke hjalp… og at det nok ikke flyttede de store ting…., men set i bagspejlet – hold op hvor er vi blevet klogere.
Allerede efter de to første dage, der her på stedet var arrangeret som et internatkursus, fik vi pludselig sat navn på det, vi altid havde gjort. Men alene det at få et navn at koble på, gav lyst til at finde ud af flere ting – både om sig selv, men så sandelig også om andre personer rundt om i hverdagen. Pludselig blev holdningen forandret fra: "Sikke en narhat, hvorfor gør han/hun nu det" til at tanken blev vendt en ekstra gang til: "Ud fra hvilke bevæggrunde gør han/hun det, og kan jeg hjælpe til, ved min måde at være på, til at situationen ikke bliver ulidelig ?"
Det lyder højtflyvende, men ikke desto mindre sandt. Pludselig er det ganske naturlig at sætte ord på, hvis kollegaerne gør noget godt, men så sandelig også få sat ord på, når noget går mindre godt, på en pæn og behagelig måde.
Små bitte ting i hverdagen, som før virkede uoverskuelige eller direkte uholdbare, bliver pludselig til små forhindringer man let og elegant tager hånd om, men som ikke længere er årsag til at "læsset" vælter.
Personligt kan det flytte mange grænser og syn på enkelte sager. Vi har haft den store glæde, at vi skulle på kurset i umiddelbar forlængelse af fusionen, og sidegevinsten ved dette har været, at vi har haft mulighed for at lære vore nye kolleger at kende på en anden og utvungen måde, samtidig med at vi har haft rig lejlighed til at studere og lære hinandens reaktionsmønstre at kende, hvorved den videre kontakt er nemmere at gå til.
Følelse af, at hvis der kom et tilbud om et lignende kursus, ville bemærkningerne til dette være: Jah, hvornår skal vi i gang – da det er enormt svært at være negativt stemt overfor et kursus man kan få så meget godt ud af, ved hjælp af ganske simple ting som ORD.
Til slut kan vi henvise til Viktor Borges ordsprog: Et smil er den korteste vej mellem mennesker ! – ordsproget kunne vendes til: At den korteste vej mellem mennesker er forståelse og respekt for hinanden, og det beviser dette kursus til fulde.
Det er en oplevelse for livet, som man er dum, hvis ikke man tager imod med kyshånd.